Jeg har kendt Bernth siden sommeren 1983, han var en meget pligtopfyldende mand, der ikke gjorde nogen ting halvt.

Da Bernth købte huset i Tjæreborg var han nød til at arbejde dobbelt de første år for at have råd til det, ved siden af hans arbejde som landpost i Tjæreborg, kørte han om aftenen/ natten som vægter inde i Esbjerg.

Bernth var uddannet komis ved Brugsen i Darum, men arbejdede efterfølgende som postbud, først som landpost og siden blev han flyttet ind til postbud i Esbjerg Ø, han nåede 40 års jubilæum ved posten inden han gik på efterløn.

Han kom ud af en almindelig familien uden penge i ryggen, men med arbejdsomhed, nøjsomhed og sparsomlighed fik han opbygget en formue, jeg tror ikke der var mange der viste Bernth faktisk døde som millionær

Kærlig hilsen Lisbeth

Mødte ham for første gang en morgen da han hentede Anni og Lisbeth på Esbjerg Banegård, da de kom hjem fra en 14 dages ferie til Thailand. En ældre rank mand i arbejdstøj. 

Erfarede at det altid var Bernth der passede deres hunde, Allie og Tut, når de var ude og rejse.  Annis hund Tut, blev dagligt luftet af Bernth.  Tut gik vist kun halv så langt som Bernth.  Når Bernth passede hund blev der købt ekstraordinær god mad ind!

Holdt af at holde fest med dans. Da han blev 75 i Tjæreborg Forsamlingshus, samlede han rigtigt mange.

Nød en god snak og dele ud af hans viden om især havepleje mv.  Da jeg flyttede i hus, hvor haven trængte til kærlig hånd var han straks klar med hjælpende hånd. 

Vi kom også tit omkring hans tid i Postvæsnet, hvor han havde jubilæum og var tillidsrepræsentant. Et fælles holdepunkt, da jeg i min studietid også var ansat ved Postdanmark.

Han havde virkelig orden i sine ting. Uanset om det var tingene i skuret eller de personlige papirer. Haveredskaberne blev rengjorte og smurt ind i olie når sæsonen var slut og papirerne kom i mapper udstyret med nummererede faneplade mv.

I Bernths sidste tid havde vi en del lange snakke. Han var altid klar i mælet. Talte tit om vigtigheden af at komme godt i gang med livet og få en uddannelse. Derfor var det meget naturligt at han ønskede at hans arv skulle gå til en fond, der skulle støtte unges uddannelse.

Frank Sparholt